Mentorordning

Hanne Lunddal Jensen

Skal vi også hjælpe jer?

(+45) 21 62 95 01

Mange ledere oplever et behov for at dele viden og erfaringer med andre ledere. Derfor bliver mentorordninger mere og mere populære. Mentorordningerne består i sparring mellem en mentor og en mentee og skal hjælpe parterne til at sætte fokus på deres egen ledelse og få ideer til videre udvikling

Mentorordninger bruges af alle lige fra den unge uerfarne til den mere erfarne leder, som har brug for en uvildig erfaren person at sparre med. Rollen som mentor vil primært være at lytte, spørge, støtte og være sparringspartner for dig.

Begrebets baggrund


”En stor del af de ord og betegnelser, vi bruger den dag i dag, har rod i Antikkens sagn og beretninger. Således også Mentor. Det stammer fra Homers store heltedigt ’Odysseen’. Det er historien om Odysseus’ tiårige hjemrejse fra Troja til Ithaka, efter den trojanske krig og om alle de fristelser og farer han møder undervejs.

I 2. sang præsenteres vi for Mentor, en ældre stormand fra Ithaka og ven af Odysseus, som var blevet betroet ledelsen af husholdningen og opdragelsen af Telemachos, Odysseus søn, da Odysseus drog af sted i krigen mod Troja. Da Telemachos, ansporet af gudinden Athena, drager ud i verden for at lede efter sin far ledsager Mentor ham – og gang på gang påtager Athena sig Mentors skikkelse.

Siden er Mentor blevet brugt som betegnelse for en pålidelig, ofte ældre, vejleder”


Fordelen ved mentorordninger

Via en mentorordning gives en unik mulighed for at vende problemstillinger i relation til sit lederjob med mentoren. Den erfarne leder får mulighed for at støtte den yngre leder og måske i tilgift inspiration til at udvikle sit eget lederjob. En mentors fornemste opgave er at lytte, spørge, støtte og være sparringspartner.
Mentorordninger kan både være virksomhedsinterne og virksomhedseksterne. Der findes ordninger for ledere, personer med anden etnisk baggrund, kvinder, unge etc.

Mentorordninger udbydes af mange forskellige instanser – bl.a. faglige organisationer, større arbejdspladser, offentlige institutioner. Men man kan også selv som privat person få en mentor fra Lunddal Consulting.

Få et gratis uforpligtende møde:

I forbindelse med vores Individuelle rådgivning kan vi tilbyde et møde – som er helt uforpligtende og gratis. Alt det kræver fra din side, er et par linier om, hvilke udfordringer du søger sparring og hjælp omkring. På mødet vil vi sammen afdække vores muligheder for at hjælpe dig. Både med hensyn til indhold og proces.

Kontakt os her

Kontakt os

Lunddal Consulting er en dansk konsulentvirksomhed, der tilbyder ydelser indenfor virksomheds rådgivning og personlig udvikling.

Hanne Lunddal Jensen

Direktør

Hanne Lunddal Jensen

Skal vi kontakte dig?
(+45) 21 62 95 01

    Ved at indsende oplysninger godkender jeg at Lunddal Consulting må kontakte mig.